MM Friluftsliv tilbyder


Friluftsliv

ild team 2

Udvikling gennem friluftsliv

Naturen kan skabe en stærk ramme for udvikling, samarbejde og nye perspektiver. Når firmaer og institutioner flytter aktiviteter ud i naturen, opstår der et rum for nærvær, kreativitet og fællesskab væk fra hverdagens rammer.

Gennem friluftsaktiviteter og teambuilding-lignende øvelser arbejder deltagerne med samarbejde, kommunikation og fælles udfordringer.

Aktiviteterne tilpasses gruppen så alle kan være med og kan blandt andet indeholde naturformidling, bushcraft, samarbejdsøvelser eller træklatring.

 

En dag i naturen skaber ofte stærke fælles oplevelser, som kan styrke relationer og gøre budskaber eller temaer mere tydelige og mindeværdige.

Fælles for oplevelserne er, at naturen bruges som et aktivt læringsrum, hvor praktiske oplevelser, udfordringer og fælles erfaringer skaber udvikling – både for den enkelte og for gruppen.

Udpluk af opgaver
  • Personalemøde for en skovbørnehave, med bushcraft og håndværk som tema
  • Et IT-firma på skovtur med fokus på naturens små og store oplevelser, med konkurrence element og quiz om lokalområdet.
  • Træklatring med fokus på egne grænser
  • Træklatring med fokus på formidling i andet miljø
bålhus solnedgang

Undervisning i friluftsliv

Når det gælder udvikling i en læringsramme, er det nødvendigt at arbejde teori og praksis tæt sammen, så vi argumenterer og arbejder vidensbaseret.

En god teoretisk forståelse der er afprøvet i praksis for deltagerne, giver muligheden for at fremstå med et bedre fundament og mere autentisk. 

Udpluk af opgaver

  • Skovskolen i Nødebo, under Københavns universitet- Undervisning i friluftsaktiviteter for idrætsstuderende fra KU – Institut for idræt og ernæring
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole – Friluftsvejleder moduler
  • Undervisning af frivillige spejderledere – Børnegrupper i forandring
rapelling på bro

Friluftsaktiviteter

Friluftsaktiviteter giver mennesker mulighed for at opleve naturen tæt på – både fysisk, mentalt og socialt. I en hverdag hvor mange tilbringer meget tid indendørs, kan aktiviteter i naturen skabe ro, fællesskab og nye udfordringer.

Jeg tilbyder friluftsoplevelser, hvor naturen danner rammen for leg, læring og fællesskab. Aktiviteterne tilpasses deltagerne, så både børn og voksne kan være med – uanset erfaring.

Træklatring for børn og voksne giver mulighed for at opleve skoven fra trækronerne. Her arbejder vi med mod, koncentration og kropsfornemmelse, altid med fokus på sikkerhed og gode fælles oplevelser.

 

Jeg arrangerer også ture i naturen for alle, hvor tempo og indhold tilpasses gruppen. Her er målet at opleve naturen sammen og styrke fællesskabet gennem simple friluftsfærdigheder og nærvær i naturen.

 

Friluftsaktiviteter kan styrke både selvtillid, relationer og glæden ved at være ude.

Udpluk af opgaver

  • Træklatring til en børnefødselsdag
  • Firmaskovtur med små hyggelige opgaver og lækker mad
  • Sanketur i skov eller på stranden

Hvorfor vælge MM Friluftsliv og naturen

Hos MM Friluftsliv er dit behov første skridt mod en ordentlig og sjov oplevelse. Sammen finder vi ud af hvad i gerne vil og så står MM Friluftsliv for resten.

Jeg har et bredt netværk af erfarne undervisere i natur, pædagogik og teambuilding, som jeg trækker på hvis i kommer fra et større fællesskab.

20 års erfaring

Tilbagevendende oplevelser

Skræddersyet løsning